Børns trivsel er afgørende for få en skoledag de er glade for. Børn er ikke bare små voksne, men børn der skal tages i hånden og lære hvordan man er
sammen på en god måde i nye fællesskaber. Det bruger vi meget energi på at lære dem og du kan læse med her for at se nogle af de aktiviteter, vi præsenterer dem og forældrene for.
Børns trivsel er afgørende for deres læring
På Køge Lille Skole vil vi undervise børnene i konfliktløsningsmodeller, hvor gruppen og den enkelte kan trives og lære i et godt og trygt miljø.
Konflikter er en del af hverdagen på godt og ondt. Når nogen har drillet, er blevet uenige, eller kommet på tværs af hinanden, gør vi vores bedste for, at børnene kan snakke sig tilrette med hinanden, og være med til at finde løsninger på hvordan disse konflikter kan undgås i den nærmeste fremtid.
At være aktiv deltager i konfliktløsning gør børnene klogere på hvordan de selv og andre føler, tænker og giver omsorg. Håbet for den daglige konfliktløsning er at skabe rummelighed hos den enkelte, så nye sociale relationer opstår. Samtidig skal de også lære at sige fra på en ordentlig måde, og dermed respektere egne grænser.
Det er vigtigt at understrege at vi som voksne ikke er dommere. Der er ikke en taber og en vinder i en konflikt, men flere individer som oplever situationen forskelligt. Det er de voksnes og børnenes ansvar, i samarbejde, at få løst konflikten. I nogle situationer kan det blive nødvendigt at inddrage forældrene til de enkelte børn, for at få løst problemerne. Her er det vigtigt med et tæt og konstruktivt samarbejde mellem hjemmet og skolen.
Som voksne er det vores opgave at reagere på systematisk forfølgelse; mobning.
Det handler om onde mønstre – ikke onde børn.
Som voksne skal vi være bevidste om at ordet mobning er blevet en del af børnenes hverdagssprog. Børnene kan have svært ved at skelne mellem drillerier og mobning. Drillerier er en naturlig del af børnenes liv, som de skal lære at sige fra overfor, hvorimod mobning skal stoppes.
Dog kommer børn ind i mellem i klemme følelsesmæssigt, f.eks. hvis ens bedste ven hellere vil lege med en anden, hvis man ikke har nogen at lege med i fritiden, eller to piger vil være veninde med den samme tredje person.
Her er vi som voksne i et dilemma, da vi ikke nødvendigvis har midler til at varetage den enkeltes interesser. Det betyder selvfølgelig ikke, at I som forældre ikke må vende jeres bekymring med os. Men hvis problematikken omhandler andre enkelte børn, er det vigtigt, at I som forældre også henvender jer til hinanden med en konstruktiv og undersøgende tilgang.
Når jeres barn kommer hjem og fortæller om en konflikt i skolen, så vær nysgerrig på situationen, og spørg jeres barn, hvad det andet barn mon fortæller til sin mor og far.
Vi har gennem tiden oplevet, at forældre henvender sig direkte til andres børn, for at redde trådene ud for eget barn. Dette er problematisk, da vi jo alle har vores sandhed om en given situation, og på den måde ikke nødvendigvis er enige. Sådanne samtaler er ikke mellem ligeværdige personer, og derfor bliver de opfattet som ubehagelige af barnet. Derfor opfordrer vi på det kraftigste, at I som forældre snakker sammen, og tror det bedste om hinanden og hinandens børn. Hvis I vælger at tage kontakt til andre forældre, kan sætningen ”vores barns fortælling er….Hvad er jeres barns oplevelse?”.
Konflikthåndtering skal også foregå i ”fredstid”. Det kan gøres direkte ved at arbejde med konfliktløsningsmodeller, eller ved at skabe et undervisningsforløb, der kommer ind på emnet.

Når mobning opstår
Har vi en strategi for det, du kan hente den på download siden.
Men overordnet er det væsentligt at bevare forståelsen af, at mobning er kompleks. Der skal arbejdes på forskellige fronter når mobbemønstre skal brydes. Mobning er onde mønstre, ikke onde børn.
På skolen vil vi derfor typisk involvere både lærere/pædagoger, forældre, børn og ledelse – og i nogle tilfælde ressourcepersoner – med henblik på et samarbejde om koordinerede forandringsskabende indsatser.
Arbejdet med trivsel og inklusion
På skolen har vi uddannet personale til at arbejde med AKT (Adfærd, kontakt og trivsel).
Vores arbejde kan deles op i 4 hovedområder:
- Klassearbejde, med fokus på kommunikation og samarbejde
- Elevsamtaler, med børn som af en eller anden grund har det svært
- Sparring/samarbejde med kolleger
- Samarbejde med forældre
Forebyggende indsats: Vi arbejder bl.a. med samarbejdsøvelser gennem leg, Klassetrivsel.dk, samt med undervisningsmaterialerne “Klassemødet” og “Konstruktiv konflikthåndtering”.
Disse tager udgangspunkt i den enkelte klasses trivsel og dynamik. Her er det vigtigt, gennem dialog og lytning, at gøre børnene opmærksomme på deres egen rolle i forhold til deres egen og kammeraternes trivsel. Dette gøres i samarbejde med klasselæreren. Klasselæreren orienterer løbende til forældremøder eller på Intra om klassens trivsel.
Foregribende og indgribende indsats: Ved konstaterede begyndende problemer, gøres en særlig indsats for at undgå at problemerne bliver større. Her laver vi skræddersyede klasseforløb.
Dette gøres i samarbejde med klasselæreren, og til tider med individuelle elevsamtaler før forløbets opstart. Her kan der indkaldes til forældremøder for hele klassen eller enkelte børns forældre.
Viser der sig at være massive trivselsproblemer i klassen, kan vi søge hjælp og vejledning hos eksterne samarbejdspartnere. Her vil forældrene blive informeret og indkaldt til et forældremøde ved forløbets besgyndelse og afslutning. Konflikter kan og skal man ikke undgå.
Det er en naturlig del af børnenes personlige udvikling, men vi kan forsøge at give børnene så mange redskaber som muligt, så de kan lære at håndtere konflikter på den mest hensigtsmæssige måde!